70 personer evakueret: Kemisk udslip hos Novo Nordisk

HILLERØD: Torsdag formiddag ved 11-tiden gik der hul i en tank med stoffet Natriumhydrocid – en stærkt ætsende væske – hos Novo Nordisk på Brennum Park. Politi og redning var hurtigt på stedet, hvor 70 personer blev evakueret.

Personalet på Novo Nordisk på Brennum Park måtte ud i den kolde luft, da der blev slået alarm om udslippet til 1-1-2, ialt 70 personer blev evakueret fra bygningen.

Nordsjællands Politi var hurtigt ude og fastslå at der ikke var nogen eksplosionsfare på stedet, og at der ikke var nogen tilskadekomne ved uheldet.

Redningsberedskabet var hurtigt i færd med opsamling af den væske, som var blevet lækket fra tanken og der kom også køretøjer frem fra Beredskabsstyrelsen samt fra Dansk Miljørådgivning.

Der var ved 13-tiden fortsat ingen adgang til den del af bygningen med den utætte tank, mens alle afspærringer af vejnettet omkring Novo Nordisk’s bygning var blevet ophævet.

(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)