Syv års fængsel til 53-årig for drabsforsøg

TORRIG: En 53-årig mand fra Stokkemarke blev mandag idømt syv års fængsel for forsøg på manddrab begået i Torrig L.

(Modelfoto)

Den 53-årige mand nægtede sig skyldig, men blev dømt for at skyde efter en 27-årig mand, og det, mente retten, var drabsforsøg. Den 27-årige mand blev ikke ramt i forbindelse med episoden.

Den dømte blev også dømt for våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder i forbindelse med samme episode. Den 53-årige ankede dommen på stedet.