23-årig spritbilist smækkede bildør over betjents ben

NØRRESUNDBY: En bil blev tirsdag eftermiddag rundkastet blandt patruljerne i nærheden af Nørresundby, fordi den muligvis havde været set i forbindelse med noget hærværk i byen.

(Foto: Politi.dk)

En patrulje spottede tilfældigvis bilen kort efter, da den bakkede ud ad en indkørsel på Åkandevej. Patruljen kørte roligt efter bilen indtil den blev parkeret ved Nørre Uttrup Torv, hvor en betjent steg ud og tog kontakt til bilens fører, en 23-årig mand.

Rutinemæssigt blev den 23-årige mand alkometertestet, hvor promillen slog ud med et resultat på 1.2 og det udløste en anholdelse på stedet.

Det var den 23-årige ikke tilfreds med, så han præsterede at smække døren på politibilen så en af betjentene blev ramt hårdt på det ene ben – det udløste omgående en sigtelse for vold mod tjenestemand.

Tingene gik ikke bedre for den 23-årige mand, idet en ransagning af hans bil afslørede ulovlig våbenbesiddelse i form af en ulovlig kniv.

Den 23-årige bilist blev således sigtet for at køre bil påvirket af spiritus, stoffer samt for at have en ulovlig kniv i bilen og for at udøve vold imod tjenestemand i funktion.