30 tilfælde af tyveri fra biler: Specielt Mercedes og BMW er målet

NORDSJÆLLAND: Siden den 1. december har Nordsjællands Politi modtaget 30 anmeldelser om tyverier fra biler.

(Modelfoto)

I en stor del af tilfældene er det gået ud over biler af mærkerne Mercedes og BMW, hvor gerningspersonerne har stjålet bilernes rat og/eller navigationsanlæg. mens der i nogle få tilfælde ”kun” er stjålet løse genstande fra bilens kabine.

Det er politiets formodning, at det er de samme gerningsmænd, som står bag tyverierne af navigationsanlæg og rat.

Har man oplysninger i sagen – så kontakt politiet på 1-1-4.

Kommune Antal anmeldelser om tyveri fra personbil modtaget af Nordsjællands Politi fra den 1. december 2018 til den 4. december 2018 klokken 09.00
Gentofte 10
Lyngby-Taarbæk 1
Furesø 2
Fredensborg 1
Hillerød 9
Hørsholm 1
Rudersdal 5
Gribskov 1