23-årig kvinde i livsfare: Angrebet med kniv og lægtehammer

(Arkivfoto: Allan Andersen)

SANDVED: En 23-årig kvinde var i livsfare efter hun fredag eftermiddag blev angrebet med en kniv og en lægtehammer, mens hun sad i sin bil i en indkørsel.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Politiet blev alarmeret via alarmopkald til 112 kl. 17.18, det var den sårede 23-årige kvinde som selv slog alarm om det voldsomme overfald der skete på Ahornvej i Sandved.

Ifølge Nyhedsbureauet Ritzau sad kvinden i sin bil i en indkørsel til et hus, da der kom en jævnaldrende kvinde gående ud fra husets baghave med en pose i hånden.

Den 23-årige kvinde spørger om hvad kvinden foretager sig på stedet, hvilket udløser et voldsomt overfald, først trækker kvinden en kniv frem fra posen og stikker den 23-årige kvinde gennem bilens åbne vindue flere gange. Ofret pådrager sig bla. en række afværgelæsioner samt et 1½ cm dybt stik i den ene hånd.

Under angrebet taber angriberen sin kniv som lander inde i bilen, hvorefter hun river en hammer op fra posen og begynder at knuse forruden i den 23-årige kvindes bil. Det lykkes nu for den 23-årige kvinde at køre væk fra stedet og få slået alarm til politiet.

På Slagelse Sygehus blev den overfaldne 23-årige kvinde behandlet for sine skader efter knivstikkeriet, og grundet blodtab var hun kortvarigt i livsfare.

Politiet beder vidner om at ringe til 114, hvis de har set kvinden før eller efter episoden.

Signalementet af knivstikkeren lyder således:
A: kvinde, 20-25 år, 160 til 170 cm høj, dansk af udseende, var iført en sort hue, en sort vinterjakke samt sorte bukser.

Alle oplysninger i sagen bedes givet til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på 1-1-4