Bilist påkørte cyklist på cykelsti

(Arkivfoto: Allan Andersen)

HILLERØD: En 41-årig kvindelig bilist fra Helsinge var onsdag morgen involveret i en trafikulykke på Milnersvej i Hillerød, hvor hun påkørte en cyklist på en cykelsti.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Der blev slået alarm om ulykken omkring kl. 07.40, onsdag morgen, og politi samt ambulance rykkede ud til uheldsstedet udfor Frederiksborg Centret, hvor det heldigvis viste sig at der ikke var tale om nogen alvorlig ulykke.

Den 41-årige kvinde fra Helsinge havde i morgentrafikken overset en 36-årig kvindelig cyklist som kom ad cykelstien, bilisten foretog et venstresving og påkørte her den uheldige cyklist som ublidt blev sendt en tur i asfalten.

Ifølge Nordsjællands Politi skete der ikke nogen personskade ved uheldet, hvilket betyder at cyklisten skal være sluppet med knubs og skrammer fra uheldet. Konsekvensen for den 41-årige bilist ved den manglende overholdelse af vigepligten afgøres senere.