Kvinde amok: Truede med pistol og bat

NORDFALSTER: Tirsdag eftermiddag kl. 15.57 fik politiet en anmeldelse om, at en kvinde var udenfor en adresse på Nordfalster, hvor hun truede med en pistol og et metalbat.

(Arkivfoto: Politi.dk)

Flere politipatruljer blev sendt til stedet, og det viste sig, at fem personer i alderen 59 til 71 år havde set kvinden på et overvågningskamera, og at hun truede med at slå dem ihjel.

Klokken 16.22 anholdt politiet kvinden, der er 42 år og fra Nykøbing. Hun havde haft en pistol – som viste sig at være en softgun – og en metalrulle med på stedet, og derfor blev hun sigtet for trusler og for overtrædelse af våbenloven.

Den 42-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor hun blev afhørt, inden hun blev løsladt igen klokken 21.50.

Baggrunden for kvindens voldsomme adfærd fremgår ikke af dagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.