Mand smidt bag tremmer for trusler mod vidner

AARHUS: Østjyllands Politi fremstillede torsdag formiddag kl. 10.00 en 33-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Han sigtes for vidnetrusler mod to mænd, der onsdag vidnede mod ham i en voldssag i selvsamme ret.

Man skal ikke true vidner – ofte er straffen for truslerne hårdere end den sag gerningsmanden tidligere var sigtet i…..(Modelfoto: Østjyllands Politi)

Den 34-årige mand endte bag de stive gardiner efter han ifølge sigtelsen blandt andet kaldte de to mandlige vidner for ”stikkersvin” og kom med diverse trusler om vold mod dem.

Voldssagen, som den 33-årige er tiltalt i, er fra september sidste år, hvor manden ifølge tiltalen overfaldt en dørmand i det aarhusianske natteliv. I den sag har han dog ikke siddet varetægtsfængslet, mens der blev grebet ind omgående efter truslerne mod vidnerne.

Den 33-årige blev varetægtsfængslet i fire uger. Han nægtede sig skyldig og kærede kendelsen.