Butikstyveri: Asylansøger tog tøjet på – uden at betale

KØGE: Onsdag eftermiddag kl. 17.39 anmeldte personalet fra tøjforretningen ”Kings & Queens” at de havde tilbageholdt en mand, der havde iført sig en bluse og et par bukser under sit eget tøj, og gik ud af butikken uden at betale.

Tøjet havde en værdi af 900 kr, og en patrulje kom til stedet, hvor de traf en 32-årig mandlig asylansøger fra Georgien.

Han blev anholdt, sigtet og afhørt ved hjælp fra en tolk.

Manden havde desuden fået afslag på asyl og vil i dag blive fremstillet ved Retten i Roskilde med henblik på at frihedsberøve ham efter udlændingeloven, indtil han kan udsendes til sit hjemland.