Drenge overfaldt to 15-årige piger ved McDonalds

(Foto: Google Street View)

HILLERØD: Tirsdag aften omkring kl. 19.00 blev to 15-årige piger fra hillerød-området overfaldet af en gruppe drenge ved McDonalds.

(Foto: Google Street View)

Det fremgår ikke af døgnrapporten hvor mange drenge der var om overfaldet, men de kastede burgere, sodavand og forskellige metalting efter pigerne ved McDonalds på Herredvejen.

Ved overfaldet slog den ene pige sit øje, mens den anden fik et blåt mærke på kinden.

Drengene som begik overfaldet beskrives som værende danske af udseende og omkring 15-16 år.

Oplysninger kan gives til Nordsjællands Politi på 1-1-4