Hovsa: Ældre kvinde endte i stenbed

HELSINGE: En ældre kvindelig bilist endte tirsdag eftermiddag noget uelegant oppe i et stenbed i lyskrydset Skovgårdsvej – Frederiksværksvej.

Ulykken skete tirsdag eftermiddag omkring kl. 14.20, hvor den ældre kvinde kom kørende ad Skovgårdsvej og ind i lyskrydset ved Vestergade/Frederiksværksvej. Af ukendte årsager mistede kvinden kontrollen over bilen, som fortsatte udover rabatten udfor Frederiksværksvej nr.2 og røg op over et stengærde udfor huset.

Bilen fik omfattende skader af den ublide medfart, og bilens fører måtte en tur med på skadestuen til kontrol efter flyveturen.

Brandvæsnet blev også alarmeret om ulykken, idet der strømmende såvel motorolie som kølervæske ud af den smadrede personbil som hang uhjælpeligt fast på det ødelagte stengærde.

Politiet på stedet kunne ikke oplyse noget nærmere omkring hændelsesforløbet, udover at kvinden havde mistet kontrollen over bilen i et venstresving, heldigvis var ingen andre trafikanter involveret i ulykken som gav lidt knas i trafikken i lyskrydset i en god times tid.

(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)