Hovsa: Borerig borede gennem fjernvarmerør i Vejle

VEJLE: Et uheld i forbindelse med et borearbejde omkring en bro i Vejle har afstedkommet massive problemer for både den kørende trafik, som togtrafikken. Sidstnævnte er fuldstændig indstillet indtil omkring kl. 12.00 fredag.

“Ups” må næsten være det første som en uheldig fører af en borerig må have tænkt, da spilkogende vand pludselig væltede op ad fortovet, torsdag formiddag, på Østerbrogade.

Effekten af det lille uheld udviklede sig hurtigt, idet vandet under højt tryk hurtigt spulede jorden løs, det sendte en regulær bølge af jord og vand ned over skinnerne og satte en effektiv prop i togtrafikken mellem Aarhus og Fredericia. Samtidigt forsvandt jordunderlaget på vejbroen over skinnerne og fik bla. et autoværn og en låge til at svæve frit i luften.

Jorden under asfalten er ligeledes spulet væk i stort set en hel vognbane, og derfor er der lukket for trafik henover broen indtil det er fastslået hvor alvorlige skaderne er.