Politiet efterlyser: Hvor er Pavia Henrik Anton Hamann

Østjyllands Politi beder befolkningen om hjælp til at finde 47-årige Pavia Henrik Anton Hamann, der har været forsvundet siden tidligt søndag morgen.

Pavia Hamann har senest givet lyd fra sig i en telefonsamtale med sin far kl. 04.30 søndag morgen, hvor han oplyste, at han befandt sig på en mark – formentlig ved Virringmark vest for Fausing i Randers SØ.

Politiet har søndag eftermiddag og aften ledt efter ham med både hunde og helikopter, men foreløbigt uden resultat. Eftersøgningen er genoptaget mandag morgen, hvor der igen er sendt hundepatruljer ud i området omkring Fausing, og der er også rekvireret en helikopter til at hjælpe med eftersøgningen.

Pavia Henrik Anton Hamann beskrives som:

Mand
47 år gammel

Grønlandsk afstamning
Almindelig af bygning
Karseklippet sort/gråt hår
Er iført en lysegrå strikket bluse, blå jeans og gule ankelskindstøvler

Østjyllands Politi opfordrer borgerne til at kigge efter Pavia Hamann – særligt i området omkring Fausing og Gl. Estrup. Har man oplysninger i sagen, eller har man set Pavia Hamann, bedes man kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.