Syv biler i to sammenstød på seks timer

FREDERIKSSUND: Tirsdag skete der ikke mindre end to sammenstød med syv biler i samme kryds på blot seks timer. Der skal dog ikke være sket nogen alvorlige personskader ved uheldene i krydset Frederikssundsvej – Sundbylillevej.

Det første uheld skete ved 12-tiden, hvor en bilist stoppede op for at svinge til venstre ind på Sundbylillevej og her blev ramt af en bagfrakommende bilist.

Endnu en bil nåede ikke at bremse, og det endte ifølge kilder på uheldsstedet med at der var fire biler ialt involveret i dagens første ulykke, som dog skulle vise sig ikke at være den eneste i krydset.

Omkring kl. 18 indløb der igen alarmopkald om et trafikuheld i krydset, denne gang var der involveret tre biler i uheldet som var så klassisk som det kunne være.

En Mercedes blinker af til venstre, men grundet modkørende trafik stopper bilisten op – og en bagfrakommende bilist havde enten ikke overholdt sin bremseafstand eller var uopmærksom for det endte med en opbremsning ved brug af karosseribremsen med en del buler til følge.

Det blev dog ikke bedre af at endnu en bilist også blev overrasket, og derfor bankede op i den forankørende som derved fik buler både foran og bagpå.

Vejbanen var allerede snasket fra uheldet som skete ved middagstid, og kollisionen mellem de tre nye biler gjorde det absolut ikke bedre. Brandvæsnet måtte derfor igen rykke ud og få styr på de skadede biler og div vragstumper fra bilerne som flød overalt på uheldsstedet.

Vejbanen blev oprenset og efterfølgende blev der strået absodan ‘kattegrus’ ud på vejen som både opsuger olien og giver en mindre glat vejbane. Flere af de smadrede biler blev hurtigt afhentet af Falck, og omkring kl. 19.30 kunne vejen genåbnes for al trafik i begge retninger.

(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)