To unge anholdt: Sigtet for indbrud i Sønderborg

SØNDERBORG: En 15-årig og en 19-årig fremstilles i grundlovsforhør,sigtet for indbrud.

(Modelfoto: Østjyllands Politi)

Efter intensiv efterforskning har Syd- og Sønderjyllands Politi anholdt to unge mænd på 15 år og 19  år og sigtet dem for flere indbrud i Sønderborg-området.

Sønderborg kommune har især det seneste år været ramt af serier af indbrud. De anholdelser, der har været foretaget, har været af lokale indbrudstyve. De to unge mænd, der nu er anholdt og fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Sønderborg henholdsvis klokken 13 og klokken 14 er også lokale. Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre ved retsmøderne.

De mange indbrud har gjort, at der er iværksat en række tiltag i forhold til både analyse, patruljering, efterforskning og forebyggelse. Forebyggelsen sker i samarbejde med Sønderborg kommune og en række samarbejdspartnere.