25-årig anholdt efter røveri mod 81-årig mand

SLAGELSE: En 25-årig mand fra Slagelse fremstilles tirsdag i grundlovsforhør i retten i Næstved, sigtet for røveri.

(Foto: Allan Andersen)

Han er sigtet for søndag at have frarøvet en 81-årig mand et kontant beløb, den 81-årige netop havde hævet i en hæveautomat på Nytorv i Slagelse.

På baggrund af vidneforklaringer fandt politiet mandag frem til den 25-årige, som mistænkes for røveriet.

Han blev anholdt tirsdag morgen klokken 5.45, hvor han lå og sov i en opgang i Slagelse. Ved visitationen fandt politiet 9,78 gram hash på den 25-årige, som også blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.