Kvinde død i brand i Randers

RANDERS: Østjyllands Politi modtog natten til onsdag kl. 01.10 en anmeldelse om en brand i en lejlighed i en etageejendom på Hospitalsgade.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Politiet ankom til stedet stod flere af beboerne fra opgangen nede på gaden, og brandfolkene gik i gang med at lokalisere branden. Det viste sig, at det brændte fra en lejlighed på 4. sal, men brandfolkene fik hurtigt slukket ilden.

Branden var opstået i køkkenet, hvor politiet fandt en død kvinde. Hun er identificeret som værende lejlighedens 59-årige beboer.

Politiet undersøger nu brandårsagen nærmere, men der er umiddelbart ikke tegn på noget mistænkeligt i forbindelse med branden.