Mistænkeligt forhold på Østerbro var falsk alarm

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Københavns Politi modtog mandag morgen kl. 9.18 en anmeldelse om en mand iført kamouflageuniform, der opførte sig mistænkeligt, nordøst for Østerport Station.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Efter en massiv indsats blev den pågældende person lokaliseret, og der viste sig ikke at være grund til bekymring.

Politiaktionen blev iværksat straks efter anmeldelsen og patruljer hurtigt sendt til området for at søge efter den pågældende. Efter få timers eftersøgning viste det sig, at der ikke var grund til bekymring. Derfor afsluttede Københavns Politi nogle timer senere aktionen.

– Det kan selvfølgelig virke voldsomt, men vi tager alle anmeldelser alvorligt og agerer derefter, siger ledende politiinspektør Peter Dahl.

Københavns Politi har ikke yderligere for nuværende.