17-årig teenager kørte med stoffer i stjålet bil

(Arkivfoto: Allan Andersen)

SLAGELSE: En 17-årig mand fra Høng blev anholdt natten til tirsdag kl. 02.50, efter en patrulje havde bragt en bil til standsning med den unge mand bag rattet.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Problemerne væltede ned over den unge mand som havde kørt bil uden at have kørekort, i en bil der var stjålet og i en tilstand, hvor han virkede påvirket af narkotika. En narkometertest gav udslag på både hash, kokain, amfetamin og sløvende medicin. Han var desuden i besiddelse af 70,2 gram hash og små poser, der bruges ved salg.

Han blev derfor sigtet for både narkotikakørsel, kørsel uden førerret, tyveri af bilen og for salg af euforiserende stoffer. Han blev løsladt igen klokken 06.24.