24-årig kvinde død efter ophold i detentionen

(Modelfoto: Allan Andersen)

HELSINGØR: Nordsjællands Politi underrettede den 5. april 2019 kl. 00.54 Den Uafhængige Politiklagemyndighed om, at en 24-årig kvinde tidligere på aftenen fik hjertestop,mens hun var anbragt i detentionen.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Ambulance og akutlæge blev omgående tilkaldt, og der blev ydet livreddende førstehjælp indtil redningsmadskabet nåede frem. Kvinden blev genoplivet på stedet og indbragt på hospitalet, hvor det blev konstateret, at hun var kommet alvorligt til skade, uden dette defineres nærmere af Politiklagemyndigheden.

Torsdag ved middagstid oplyste Den Uafhængige Politiklagemyndighed at kvinden er afgået ved døden og Politiklagemyndigheden har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger vedrørende sagen.

Når Politiklagemyndighedens undersøgelse er afsluttet, vil myndigheden udarbejde en juridisk redegørelse om sagen til Statsadvokaten i København.