Chauffør dræbt: Voldsomt uheld på Sønderjyske motorvej ved Rødekro

RØDE KRO: Et alvorligt færdselsuheld på Sønderjyske motorvej ved Rødekro har kostet en lastvognschauffør livet, torsdag morgen.

(Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi)

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi har en svinetransport påkørt en forankørende lastbil, kollisionen kostede den ene chauffør livet.

Hele motorvejen er spærret i både nord og sydgående spor på grund af omlæsning af ca. 650 smågrise fra den ødelagte grisetransport.

Afkørslen ved Rødekro/ Aabenraa kan ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi bruges, og hvis man skal forbi Rødekro nordgående, skal man finde alternativ rute: Politiet foreslår at man kører af ved Kruså og kør af landevejen rute 179. Ellers er det muligt ved Rødekro afkørsel (70), men der er kø advarer politiet.

Politiet har omkring kl. 10.30 været i kontakt med de pårørende til den dræbte lastvognschauffør.