To biler kollideret: Motorrum knust på personbil

HELSINGE: Torsdag skete et voldsomt sammenstød i krydset Kildevejen – Skovgårdsvej. En lille personbil fik motorrummet fuldstændig knust i en sidekollision som heldigvis ikke kostede alvorlige personskader.

Ulykken skete torsdag eftermiddag omkring kl. 15.30, her kørte en kvindelig bilist i en lille rød Toyota ud fra Skovgårdsvej for at foretage et venstresving på Kildevej.

Uheldigvis overså kvinden en anden bilist som kom kørende ad Kildevejen i retning mod Helsinge i en Audi, og selvom den mandlige bilist i Audi’en desperat forsøgte at undgå kollisionen ramte hans bil ind i den lille røde Toyota med ekstrem voldsom kraft.

Den noget kraftigere Audi ramte ind i førersiden af den lille toyota, men heldigvis skete påkørslen i siden af bilens motorrum som blev fuldstændig knust ved kollisionen og fik bilen til at snurre rundt på uheldsstedet mindst en gang.

Den kraftigere Audi røg op over midterhellen , smadrede et vejskilt som blev kastet 30-40 meter henad vejen, og endte omkring 100 meter længere henne ad Kildevejen hvor den ødelagte Audi haltede ud i vejsiden.

Ambulancer, politi og brandvæsen kom kort efter ud til uheldsstedet hvor bla. en stor blokvogn og en varebil blokerede vejbanen så der ikke skete yderligere påkørsler af de skadede biler eller de redningsfolk som arbejdede på stedet.

Ifølge Nordsjællands Politi skete der ingen personskade ved ulykken, dog blev begge bilister sendt en tur på hospitalet til kontrol for en sikkerheds skyld.

Motorrummet på den lille Toyota Yaris var nærmest pulveriseret, ved et rent lykketræf ramte modparten ikke ind i førersiden af den lille bil. (Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
Den mandlige fører af Audi’en fik undveget præcist så meget, at Audien kun fik skader i det yderste af højre side. Bilen kommer dog næppe ud at køre igen. (Foto: Allan Andersen)
Motorrummet er fuldstændig smadret, og et vidne om den voldsomme kraft som uheldet skete med.(Foto: Allan Andersen)