Tyv ville give stjålet crosser i bytte for bil

(Foto: Allan Andersen)

TØLLØSE: Fredag eftermiddag kl. 14.18 kontaktede en mand fra Kalundborg politiet, fordi han tidligere havde fået stjålet sin motocrosser fra en adresse i Gørlev – og nu var den pludselig en del af en byttehandel.

(Foto: Allan Andersen)

Ejeren af den stjålne crosser var blevet kontaktet af en bilsælger der via et internetbaseret salgssted var ved at sælge sin bil, var blevet kontaktet af en mulig køber, der som bytte ville give en motocrosser.

Bilsælgeren undrede sig over dette tilbud og undersøgte den tilbudte motocrosser nærmere via en forhandler, der kunne oplyse, at den meldt stjålet fra manden fra Kalundborg. Bilsælgeren kontaktede derfor efterfølgende ejeren af motocrosseren.

Den interesserede bilkøber havde oplyst en privatadresse i Tølløse-området, som politiet så rykkede ud til. Her fandt politiet den stjålne motocrosser, ligesom politifolkenes næsebor blev fyldt af en kraftig lugt af hash.

På stedet traf politiet to mænd på 20 og 44 år fra Tølløse, som blev sigtet for at have stjålet motocrosseren.

Efter at en tilkaldt narkohund havde undersøgt stedet, blev den 44-årige tillige sigtet for besiddelse af knap 37 gram hash. Begge kan således forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne mod dem skal afgøres.