Ung mand efterlyst for vold mod politibetjent

(Foto: Københavns Politi)

Efterlysning af formodet gerningsmand til vold under uroligheder på Nørrebro
Københavns Politi efterlyser en formodet gerningsmand til vold mod polititjenestemand under urolighederne på Blågårds Plads den 14. april 2019 ca. kl. 15.00.

(Foto: Københavns Politi)

Københavns Politi offentliggør i den forbindelse tre billeder af den mistænkte i sagen.

Den mistænkte beskrives som:
Mand ca. 18 – 20 år, 170 – 175 cm. høj, almindelig af bygning, anden etnisk herkomst end dansk, var iført sort kasket, mørk camouflagefarvet jakke med pelskrave og mørkeblå jeans. 

Har du oplysninger i sagen, kan Københavns Politi kontaktes døgnet rundt på telefon 114 eller på kbh@politi.dk.