Charlotte-drabet: Flere huse ransaget i Nordsjælland

DRONNINGMØLLE: Mandag aften og hele tirsdagen havde Nordsjællands Politi gang i den fortsatte efterforskning af drabet på Charlotte Asperud. Drabet skete på Aspevej i Tisvildeleje 30. april omkring klokken 2.45, og tirsdag ransagede politiet på to adresser i Nordsjælland.

Et sommerhus i Dronningmølle (videoen øverst i artiklen) samt et sommerhus i byen Tørslev havde en kort tid været bolig for den 54-årige mand som tirsdag blev fremstillet i et grundlovsforhør, sigtet for det brutale drab på den 58-årige kvindelige læge. Der er endnu intet oplyst omkring motivet til det brutale drab udover at det skal være et røveri som er gået galt.

Politiet undersøgte begge adresser grundigt med hunde, betjente kravlede rundt på hustaget og inde i husene arbejdede teknikere i blå dragter for ikke selv at afsætte dna-spor på en række effekter som blev sikret i bevisposer og taget med fra husene.

Huset i Dronningmølle rummer også en carport hvor der blev opstillet en række nummer-skilte, og efterfølgende fotograferet nogle ikke nærmere definerede spor på carportens stengulv.

54-årig mand varetægtsfængslet
Den 54-årige mand er blevet sigtet for at have dræbt Charlotte Asperud med 19-20 slag med et koben, det er bla. dette koben som politiet pt. leder intenst efter på forskellige adresser.

Hvorfor manden endte med at dræbe den 58-årige kvinde på en så bestialsk måde er endnu ukendt for offentligheden.

Politiet har oplyst at det var via tekniske spor at man har fundet frem til den drabssigtede 54-årige mand, der er tidligere frigivet en lydfil som indeholder drabsmandens stemme, hvor han kommanderer rundt med Charlotte Asperud, men det skal ikke være den som har ført frem til den mistænkte 54-årige mand.

Herunder video fra adressen i Tørslev, hvor huset er afspærret af politiets plomberingsmærker med ‘Adgang Forbudt’

Politiets teknikere arbejdede dagen lang i huset i Dronningmølle, her ses opsatte skilte på gulvet i carporten. Foto: Allan Andersen
Foto: Allan Andersen
Politiet har også ransaget dette sommerhus i landsbyen Tørslev ved Frederikssund. Foto: Allan Andersen
Politiet har plomberet begge huse, og de henstår således indtil videre. Foto: Allan Andersen