Politiet har anholdt 25-årig mand: Sigtet for skuddrab på 18-årig

Det er skuddrabet på en 18-årig mand, som har udløst den iværksatte visitationszone. (Foto: Local Eyes)

HOLBÆK: Politiet har anholdt 25-årig mand i drabssagen fra Ladegårdsparken, søndag i sidste uge.

(Foto: Local Eyes)

Politiet har i dag søndag kl. 13.47 anholdt en 25-årig mand, der sigtes for drabet på en 18-årig mand.

Drabet blev begået i Ladegårdsparken Vest, søndag d. 28 april, hvor en 18-årig mand fra Holbæk afgik ved døden som følge af de kvæstelser, han pådrog sig, da han blev ramt af skud.

Den 25-årige mand blev anholdt i Københavns Lufthavn og forventes fremstillet i grundlovsforhør mandag den 6 maj.

Politiet har ikke yderligere oplysninger i sagen, ej heller om motiv.