Straksbøder til udenlandske butikstyve

(Foto: Allan Andersen)

THORSØ/AARHUS: Mandag formiddag kl. 11.00 blev lokalpolitiet i Hammel kontaktet af Meny på Jernbanegde i Thorsø, hvor personalet havde tilbageholdt en butikstyv, som de havde mistanke om havde stjålet fra butikken i flere omgange.

(Foto: Allan Andersen)

Den 51-årige rumænske mand havde i løbet af formiddagen stjålet to pakker chips, en blomme og en ost. Det kostede han en sigtelse for butikstyveri og en straksbøde på 1500 kroner.

Senere mandag, kl. 15.42 blev en 55-årig mand tilbageholdt af en vagt i Matas på Søndergade i Aarhus, efter han blev taget på fersk gerning at stjæle nogle smykker fra butikken. Da politiet kom frem, fandt de også nogle shorts fra en anden butik i hans taske, og de viste sig også at være stjålet.

Manden nægtede at have stjålet noget, men fortalte, at han tilfældigvis havde fundet tingene. Han blev dog anholdt og sigtet for tyveri, og da han er udenlandsk statsborger uden bopæl i Danmark, fik han en bøde med det samme.