24-årig mand fra Hvide Sande savnes fortsat

Midt- og Vestjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at finde den 24-årige Mathias.

Familien har ikke hørt fra ham siden mandag aften ved 20.45-tiden, og han kan muligvis opholde sig i området omkring Nymindegab og Bjerregård.

Politiet beder borgere tjekke udhuse, garager og lignende.

Kontakt politiet på telefon 114, hvis du har set Mathias, eller ved, hvor han opholder sig.