28-årig mand pure frifundet for drabsforsøg og grov vold

(Modelfoto)

KØBENHAVN: En 28-årig mand kunne onsdag ånde lettet op, da han blev pure frifundet for drabsforsøg og vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter.

(Modelfoto)

Et enigt nævningeting ved Retten på Frederiksberg har onsdag d. 12. juni 2019 frifundet en 28-årig mand for drabsforsøg og vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Den 28-årige var tiltalt for drabsforsøg og vold af særlig farlig karakter samt våbenbesiddelse ved den 8. marts 2018 om natten omkring krydset ved Frederikssundsvej/Novembervej at have forsøgt at dræbe en anden mand ved at skyde mod ham.

Personen blev ikke ramt af skuddene, den 28- årige var endvidere tiltalt for efterfølgende at have overfaldet personen og tildelt ham flere slag i hovedet med en genstand. De juridiske dommere og alle nævninge var enige om, at der ikke var ført tilstrækkeligt bevis for, at tiltalte var gerningsmand.

Den tiltalte mand havde været frihedsberøvet fra den 7. juni 2018.