39-årig offer for muligt forsøg på cykelrøveri

(Modelfoto: Allan Andersen)

GREVE: Tirsdag eftermiddag Kl. 14.25 ønskede en 39-årig mand fra Greve at underrette politiet om en mærkelig hændelse, da han kl. ca. 13.20 cyklede ad en cykelsti på Greve Centervej i retning mod rådhuset.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Undervejs blev han standset af tre unge mænd, da en af dem stillede sig på tværs af cykelstien og spærrede vejen. En anden stillede sig umiddelbart bag ham, medens den tredje trak i hans ærme, så han væltede med cyklen.

Ingen sagde noget til den 39-årige, der formodede, at de ønskede at få hans cykel. Han slap dog fri og cyklede straks videre mod rådhuset.

Den 39-årige beskrev de tre mistænkelige mænd således:
A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 17-19 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Talte: Dansk, Iført: Blå kasket, blå T-shirt med hvid skrift
B: Mand, Mellemøstlig af udseende, 17-19 år
C: Mand, Dansk af udseende, 17-19 år, 185-185 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Iført: Hvid hættetrøje med sort skrift. Måske iført kasket., Medbragte: Skuldertaske.

Politiet har noteret sig de tre unge mænds adfærd i området og forsøger at få dem identificeret for at få afklaret, hvad formålet har været.