Bortvist kvinde endte i detentionen

(Arkivfoto: Allan Andersen)

HOLBÆK: Mandag aften kl. 23.47 ønskede ambulancepersonale, der var kaldt til et bosted på Ahlgade i Holbæk, assistance fra politiet til at håndtere og måske bortvise en både narko- og spirituspåvirket kvinde.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Hun ville trods adskillige opfordringer ikke forlade stedet, hvor hun intet havde at gøre.

Politiet fik kontakt til den kraftigt påvirkede 38-årige kvinde fra Holbæk. Hun blev dog indledningsvist overtalt til at tage med den tilkaldte ambulance til behandling for sin narko- og spirituspåvirkethed, idet hun var påvirket i en sådan grad, at hun skulle under behandling.

Efter nogle timer på skadestuen til afrusning kunne hun udskrives, men var stadig ikke i stand til at tage vare på sig selv. Derfor blev den 38-årige kvinde frihedsberøvet til fortsat afrusning i politiets detention, indtil hun skønnes at kunne tage vare på sig selv senere tirsdag. Hun er ikke blevet sigtet for noget.