Brand i skur bredte sig til to huse

En ukrudtsbrænder lå på brandstedet, om den evt har haft noget med branden at gøre er endnu ukendt. (Foto: Allan Andersen)

HINNERUP: Det var formentlig et uheld med en ukrudtsbrænder, der søndag kl. 11.57 startede en brand på Kløvervej i Hinnerup, hvor der skete omfattende skader på to huse.

En ukrudtsbrænder var søndag årsag til en voldsom brand i Hinnerup.  (Arkivfoto: Allan Andersen)

Ilden fik først fat i et skur, hvorefter den bredte sig til en campingvogn, hvor der bl.a. stod nogle gasflasker. Det fik branden til at udvikle sig yderligere og sprede sig til to huse.

Beboerne kom alle ud i god behold, men husene fik store brandskader.

I forbindelse med branden opstod der en del røg, og politiet opfordrede derfor alle i området til at blive inden døre. Ingen kom umiddelbart til skade ved branden. Den 38-årige mand, der havde benyttet ukrudtsbrænderen, blev sigtet for ikke at have været forsigtig nok i sin omgang med ild.