15-årige Josephine fundet i god behold

(Foto: Local Eyes)

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyste mandag aften en ung autistisk pige i området Ringsted/Ortved. Hun er fundet i god behold, tirsdag morgen.

Politiet ses her med flere vogne på Roskildevej i Ortved ved Ringsted (Foto: Local Eyes)

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyste mandag aften en savnet ung pige i området Ringsted/Ortved.

Tirsdag kl. 17.30 fik politiet en henvendelse fra både skolepersonale og pårørende til en 15-årig pige fra Ringsted, da ingen kunne finde pigen, efter at hun kl. ca. 1445 i forbindelse med en uoverensstemmelse havde forladt sin skole i den sydlige del af Ringsted.

Politiet iværksatte en eftersøgning af pigen i samarbejde med de pårørende, ligesom politiet efterlyste hende hos forskellige trafikselskaber og via Twitter.

En del borgere henvendte sig til politiet med forskellige tip om pigens mulige opholdssted og hvor hun kunne være blevet set. Senere på aftenen rekvirerede politiet assistance fra det lokale redningsberedskab, som med en drone bidrog til eftersøgning. Endvidere blev en forsvarets helikoptere indsat, men desværre uden resultat.

Kl. ca. 0600 tirsdag morgen blev den 15-årige pige fundet i god behold i området ved Haraldsted Sø, hvor en borger tilfældigt traf hende. Pigen blev herefter bragt retur til sine pårørende til fornøden omsorg.