Mistænkt til voldtægtsforsøg i Københavns Lufthavn er anholdt

Københavns Politi bad offentligheden om hjælp til at finde en gerningsmand til et voldtægtsforsøg, lørdag morgen kl. cirka 7.30 i Københavns Lufthavn. Manden er nu anholdt.

 

– Den mistænkte for gårdsdagens voldtægtsforsøg i Københavns Lufthavn er anholdt, oplyser Københavns Politi søndag på Twitter.

I forbindelse med efterlysningen offentligjorde politiet billeder af den mistænkte i sagen, da manden nu er anholdt er de derfor blevet sløret indtil videre.

Efterlysningen lørdag fremgår herunder:
Personen beskrives som: Mand, 25-30 år, 190-200 cm høj, spinkel af bygning, mørk brun i huden, krøllet sort hår, iført grå hættetrøje med en grøn/gul t-shirt indenunder, sort/hvid-mønstrede shorts, sorte busker under sine shorts, hvide sko og hvide in-ear høretelefoner. 

Gerningsmanden er set på overvågningskameraer kl. 7.35 på stationen ved Københavns Lufthavn, hvor han steg på Øresundstoget i retning mod Østerport.

Borgere, der har oplysninger i sagen, kan kontakte Københavns Politi på telefon 1-1-4 eller via e-mail kbh@politi.dk.

Københavns Politi kan pt. ikke give yderligere informationer om sagen.