Politiet afblæser efterlysning af farlig mand

Østjyllands Politi bad offentligheden om hjælp til at finde frem til en 25-årig mand, der er gået fra psykiatrisk hospital, hvor han afsoner en dom.Manden er nu fundet, og atter bag tremmer.

25-årige TJA var den 22. maj om eftermiddagen på uledsaget udgang fra Psykiatrisk Hospital i Aarhus. Han vendte dog ikke tilbage som aftalt, og det har ikke været muligt for politiet at finde frem til, hvor han opholder sig.

Østjyllands Politi bad derfor offentligheden om hjælp til at finde frem til TJA – og fredag formiddag kunne Østjyllands Politi meddele at den efterlyste mand var dukket op af sig selv og atter var bag tremmer.

Hans navn er derfor pt. fjernet og billedet sløret.