Slået i ansigtet af ukendt kvinde: ‘Du skal ikke råbe ad børnene’

(Modelfoto: Politi.dk)

AARHUS: En 36-årig kvinde kontaktede tirsdag eftermiddag politiet, da hun kort efter kl. 16 var blevet udsat for et umiddelbart umotiveret overfald.

(Modelfoto: Politi.dk)

Den 36-årige kvinde havde gået på Fuglesangs Allé i Aarhus V, da en ukendt kvinde kom hen til hende og sagde, at hun ikke skulle råbe efter børnene på legepladsen, som hun havde gjort det i søndags.

Den 36-årige kvinde var helt uforstående overfor dette, hvilket hun forklarede kvinden, der svarede igen ved at slå den 36-årige i hovedet. Den 36-årige skyndte sig efterfølgende hjem.

Kvinden beskrives som:
Ca. 30 år gammel
165-170 cm høj
Fedladen
Brun i huden
Talte dansk med accent
Var iført mørke bukser, lyserød cardigan med knapper og sort tørklæde med hvide palietter om hoved og hår
Havde meget hår, der var sat op under tørklædet
Havde 2-3 ringe på venstre hånd

Politiet hører gerne fra eventuelle vidner til overfaldet, der skulle være sket ud for Fuglesangs Allé nr. 113 kl. ca. 16.10. Henvendelser til politiet kan gives på telefon 114.