To bandefolk anholdt: Sigtet for besiddelse af skydevåben

(Foto: Allan Andersen)

AARHUS: Østjyllands Politi fremstiller tirsdag kl. 13.00 to mænd på 18 og 19 år i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. De sigtes begge for besiddelse af skydevåben på et offentligt sted under særligt skærpende omstændigheder.

(Foto: Allan Andersen)

Politiet fandt tilbage i maj en skarpladt pistol i et buskads i Aarhus V. Sporene på pistolen ledte senere frem til de to mænd, der blev anholdt tirsdag morgen.

Det er politiets vurdering, at mændene er medlemmer af en af de bander fra Aarhus, som p.t. er i konflikt i med hinanden.

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre, og Østjyllands Politi ønsker derfor p.t. ikke at oplyse yderligere om sagen.