Tre mænd anholdt efter knivstikkeri i Kokkedal

(Foto: Allan Andersen)

KOKKEDAL: Tre mænd blev tirsdag aften såret af knivstik ved et slagsmål på en P-plads på Mellemengen.

Knivstikkeriet skete på en parkeringsplads ved Mellemengen, og der blev slået alarm kl. 21.13 hvor der var tre personer som var ramt af knivstik – de er dog alle uden for livsfare, oplyser Nordsjællands Politi.

Tre personer er blevet anholdt i forbindelse med knivstikkeriet, to af de anholdte er såret af knivstik i henholdsvis i ansigtet og i overkroppen. Knivstikkeriet skal ifølge Nordsjællands Politi ikke være relateret til et bandeopgør – hvad der så er motivet til knivstikkeriet er endnu ikke kendt.

De tre anholdte er to mænd i 20’erne samt en midaldrende mand.

Ambulancer bragte de to sårede anholdte mænd ind til Rigshospitalets Traumeafdeling, hvor de er blevet behandlet for deres knivsår. Politiets undersøgelser af gerningsstedet har ført til fundet af en kniv, som formodes at være blevet brugt under knivstikkeriet.

(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)