Fingerede indbrud i garage: Gemte tingene et dumt sted

(Arkivfoto: Allan Andersen)

HJØRRING: En mand bosiddende i Hjørring Kommune anmeldte onsdag den 3. juli ved 11-tiden til politiet, at han havde haft indbrud i sin garage og fået stjålet en knallert og en crosser.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Politiet mødte derfor op for at foretage afhøring og gerningsstedsundersøgelse, viste det sig, at manden havde undervurderet betjentenes grundighed idet de fandt de forsvundne køretøjer parkeret bag et skur på mandens matrikel.

Herefter blev manden anholdt og sigtet for falsk anmeldelse og forsøg på bedrageri i form af assurancesvig. Manden erkendte forholdene, og betjentene tog ham med til Hjørring Politistation til afhøring med videre i bedragerisagen.