Kvinde dræbt med kniv af sin egen søn

(Foto: Allan Andersen)

RINGSTED: Kvinde blev dræbt med flere knivstik på Schaldemosevej, og hendes egen søn er nu varetægtsfængslet for drabet på sin egen mor.

Politiet modtog mandag kl. 19.03 alarm opkald om et knivstikkeri på Schaldemosevej i Ringsted, og såvel politi som redningsmandskab var hurtigt fremme på stedet – ulykkeligvis kunne den svært tilredte 38-årige kvindes liv ikke reddes.

Hun blev erklæret død på stedet, hvor politi og ambulancepersonalet havde fundet kvinden liggende.

På stedet blev der foretaget anholdelse af kvindens 15-årige søn. Politiet arbejdede på stedet med retsmedicinere og kriminalteknikere hele aftenen i går.

Den dræbte kvindes familie er underrettet.

”Der er tale om en tragisk og ulykkelig sag i nære familierelationer – og vi har af samme årsag ikke yderligere kommentarer til sagen”, oplyser vicepolitiinspektør Bjørke Kierkegaard, der er leder af efterforskningen.

Den 15-årige dreng er blevet varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk børneafdeling i fire uger, efter et grundlovsforhør i Retten i Roskilde, tirsdag eftermiddag.

‘Jeg ville dræbe min mor’
Under grundlovsforhøret erkende den 15-årige dreng at han havde stukket sin mor med en køkkenkniv efter et skænderi, han erkendte også at være fulgt efter hende og stukket hende flere gange under hendes flugt fra ham.

Anklageren spurgte ifølge Ekstra Bladet også drengen om han havde overvejet at hans mor kunne dø ved knivstikkene, og her svarede drengen at det også var meningen.

Den 15-årige dreng er diagnosticeret som infantil autist og desuden har ADD, sidstnævnte er også kendt som ‘den stille ADHD’.

Den 15-årige dreng er blevet varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk børneafdeling i fire uger.