Kvinde fundet død på plejehjem

Foto: Allan Andersen

VOJENS: Sagen behandles som mistænkeligt dødsfald, indtil omstændighederne er klarlagt, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

En 85-årig kvinde er sent mandag aften fundet død på et plejehjem i Vojens. Da dødsfaldet har fundet sted under mistænkelige omstændigheder, bliver det efterforsket af Syd- og Sønderjyllands Politi, indtil de nærmere omstændigheder er klarlagt.

De pårørende til kvinden er underrettet.

Syd- og Sønderjyllands Politi har i øjeblikket ikke yderligere informationer i sagen.