Kvinde overraskede ubuden nattegæst og tilbageholdt ham

(Arkivfoto: Allan Andersen)

AARHUS: En 48-årig kvinde blev natten til torsdag kl. 03.51 noget forskrækket, da hun vågnede ved, at en fremmed mand gik rundt på hendes soveværelse i hendes hus.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Mens hun lå i sengen, kunne hun se manden have hånden nede i hendes taske, der hang på væggen. Da den ubudne gæst så, at han ikke var alene i soveværelset, løb han ud af huset.

Så nemt slap han dog ikke, for kvinden hoppede ud af sengen og forfulgte tyven mens hun råbte på hjælp. Længere nede ad gaden stoppede manden op, og kvinden indhentede ham og fik ham til at gå med tilbage til huset.

Her ringede hun til politiet, mens hun tilbageholdt manden på stedet indtil en patruljevogn nåede frem få minutter efter.

Den 38-årige mand erkendte, at han havde brudt ind i huset for at stjæle, og indrømmede desuden at han var ankommet til stedet på en stjålet cykel.

Han blev derfor anholdt og sigtet for indbrud og tyveri.