Politi undersøger mistænkeligt dødsfald i Ringsted

(Foto: Allan Andersen)

RINGSTED: Et mistænkeligt dødsfald på Schaldemosevej undersøges nærmere af politiet.

Midt- & Vestsjællands politi har siden kl. 19.03, mandag aften, været til stede på en adresse på Schaldemosevej i Ringsted, hvor et mistænkeligt dødsfald undersøges nærmere med assistance fra efterforskere og kriminalteknikere.

Politiet har foretaget en anholdelse af en person i sagen.

Politiet kan i øjeblikket ikke oplyse yderligere om sagen, da undersøgelserne på stedet endnu ikke er afsluttet.