Politiet undersøger sag om dødt spædbarn

(Foto: Allan Andersen)

HERLEV: Københavns Vestegns Politi har siden torsdag morgen været tilstede på Højbjergvej i forbindelse med en sag om et dødt spædbarn.

Klokken 0741 modtog Københavns Vestegns Politi anmeldelse om, at en ambulance var blevet sendt til en adresse på Højbjergvej i Herlev i forbindelse med et livløst spædbarn.

Der blev forsøgt genoplivning af barnet som var 1 måned gammel, men det lykkedes desværre ikke.

Der er ingen indikationer på at der skulle være hændt noget kriminelt, men dødsårsagen kan endnu ikke fastlægges og der er obduktion i sagen i morgen.

Københavns Vestegns Politi har ikke yderligere oplysninger i sagen for nu.