To skumle typer på togt i frisørsalon

(Foto: Allan Andersen)

LILLE-SKENSVED: Omkring kl. 18 kom to udenlandsktalende personer, en mand og en kvinde, ind i en frisørsalon på Dalbyvej. Kvinden gik ind i baglokalet og begyndte at tage varer ned fra hylderne, men en medarbejder fra salonen fulgte med.

(Foto: Allan Andersen)

Kvinden havde på et uforståeligt sprog talt til medarbejderen og holdt produkterne helt op til ansigtet på medarbejderen, uden denne dog vidste, hvad det drejede sig om. Manden, som stadig var ude i salonen, havde også taget varer ned fra hylderne og på engelsk spurgt ind til prisen på produkterne.

Intet var stjålet eller ødelagt på stedet, men medarbejderne fandt optrinnet mistænkeligt og ringede derfor til politiet.

Politiet hører gerne om lignende hændelser i butikker.

De to personer beskrives som:
A: Kvinde, Romansk af udseende, 30-40 år, 160-165 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Langt, Yderligere kendetegn: Håret var sat i en knold., Talte: Fremmedsprog, Iført: Jeans, skjorte som var lyserød/lilla.
B: Mand, Østeuropæisk af udseende, 30-40 år, 165-170 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Talte: Fremmedsprog, Iført: Blå t-shirt og jeans.