Tre biler i voldsomt sammenstød: To biler brændte efter kollision

(Foto/Video: Allan Andersen)

HILLERØD: Tre biler var onsdag eftermiddag involveret i et sammenstød på Hillerød Motortrafikvejen, hvor Brødeskovvej krydser over. En person blev fløjet til RH Traume med lægehelikopteren.

HILLERØD: Tre personer blev onsdag eftermiddag impliceret i en alvorlig trafikulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse.

Ulykkens årsag er endnu ikke fastlagt, men er formentlig ved, at en 65-årig kvinde fra København mistede herredømmet over sin bil og ramte to biler i den modkørende bane.

To af bilerne brød i brand, og kvinden blev fløjet med helikopter til behandling på hospitalet, mens en anden bilist, en 20-årig mand fra Farum blev kørt på hospitalet med ambulance.

Den tredje bilist, en 21-årig mand fra Ballerup, kom efter de foreliggende oplysninger ikke til skade.

Ulykken medførte en total afspærring af motortrafikvejen, og her mistede en række bilister tålmodigheden og foretog livsfarlige u-vendinger til fare for dem selv og øvrige trafikanter.

Det er forbundet med stor fare at foretage en u-vending på en motortrafikvej, udover den fysiske risiko for en selv og andre, så er straffen en betinget frakendelse af kørekortet samt en anseelig bøde. Trods dette ses der her en bilist som utålmodigt vender sin bil over spærrelinierne.