16-årig dræbt i trafikulykke: 18-årig forsøgte at undgå en hare

SØNDERBORG: En 16-årig dreng mistede livet efter en undvigemanøvre gik grusomt galt på Omfartsvejen, natten til søndag kl.04.19.

Den 16-årige dreng blev fløjet til Odense Universitetshospital efter den voldsomme ulykke hvor bilen først var gået i slinger og herefter rullet om på taget, bilen endte nede i en grøft og de fem unge i bilen, alle i alderen 16-18 år, kom til skade i forskellig grad.

Den 16-årige passager var svært kvæstet, og to af bilens øvrige kvæstede er indlagt med kvæstelser på hospitalet i Aabenraa – ulykkeligvis var den blot 16-årige dreng så ilde tilredt at han afgik ved døden søndag formiddag.

Syd- og Sønderjyllands Politi har fastslået at den 18-årige fører af bilen på ingen måde var påvirket, ulykken skete ved et tragisk uheld hvor den unge bilist forsøgte at undvige en hare som pludseligt løb ud foran bilen. Undvigemanøvren førte til at bilen kom i slinger og den urutinerede bilist mistede kontrollen over bilen.

De pårørende til den afdøde er underrettet.