28-årig narkosmugler fik straksdom for kokainsmugling

(Modelfoto)

RØDBYHAVN: En 28-årig udenlandsk mand blev onsdag i retten i Nykøbing idømt fire måneders ubetinget fængsel og et indrejseforbud, der gælder de næste seks år.

Han blev dømt for indsmugling af 30 gram kokain. Den 28-årige blev anholdt natten til onsdag, hvor han sammen med en anden udenlandsk mand opholdt sig i ventesalen på stationen i Rødbyhavn.

Politiet blev tilkaldt til stedet af en Scandlines-medarbejder, og ved en visitation af den 28-årige kom de ulovlige stoffer for en dag.

Den 28-årige modtog dommen og er nu overført til afsoning.