33-årig dømt for besiddelse af skydevåben

(Modelfoto: Allan Andersen)

RINGSTED: En 33-årig mand uden fast bopæl i Ringsted fik onsdag en dom på 3 år og 3 mdr. ved Retten i Roskilde i forbindelse med en sag om besiddelse af skydevåben i maj måned.

Han har siden anholdelsen siddet varetægtsfængslet i sagen. Den 33-årige ankede dommen på stedet, men er fortsat varetægtsfængslet i sagen.

I forbindelse med retsmødet blev den 33-årige visiteret af Kriminalforsorgen og her fundet i besiddelse af 10,82 gram hash. Politiet kom frem og undersøgte sagen.

De sigtede nu den 33-årige mand for besiddelse af hashen, og en 30-årig mand fra Ringsted blev sigtet for at have givet hashen til den 33-årige.