39-årig fik beslaglagt bilen

(Modelfoto: Allan Andersen)

MARIBO: Søndag eftermiddag klokken 13.21 standsede politiet en 39-årig mand fra Øster-Ulslev, som kom kørende på Brovejen i Maribo.

Det var jævnt uheldigt for bilens fører, idet den 39-årige mand bag rattet tidligere var frakendt kørekortet, og han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og ved en undersøgelse af bilen fandt politibetjentene 0,3 gram amfetamin og en urtekniv med en bladlængde på syv cm.

Han blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer.

Da den 39-årige flere gange tidligere var sigtet for at køre uden kørekort, blev hans bil iøvrigt også beslaglagt på stedet.